Vi ved, at det at have et barnebarn med en funktionsnedsættelse kan rejse mange spørgsmål — og efterlade én med en følelse af afmagt. Hvad kan jeg gøre? Hvordan støtter jeg bedst min søn eller datter? Og hvordan er det egentlig for barnebarnet?
Vores foredragsrække er skabt særligt til bedsteforældre. Her mødes I med andre i samme situation, og I hører fra fagfolk og familier med konkrete erfaringer. Der er plads til at spørge, dele og lytte.
Typiske emner: Hvad er en funktionsnedsættelse — og hvad er den ikke? Kommunikation og samvær. Hvordan støtter jeg forældrene? Søskendes perspektiv. Kommunale hjælpemuligheder.
Præcise datoer og tilmeldingsinfo offentliggøres i vores medlemsbreve. Tilmeld dig herunder, så kontakter vi dig med dato og detaljer.